Casa Marrazzo - Passata Piennolo Vesuvio DOP (580 ml)
Piennolo Vesuvio - tomaternes ukronede konge
Glem alt hvad du før har prøvet, glem alt hvad du før har smagt. Piennolo Vesuvio får San Marzano tomater til at minde om en smagsløs, drivhusdyrket sprøjtet blommtomat. Piennolo Vesuvio er normalt ikke en kommercielt tilgængelig tomat grundet dens begrænsede høst og relativt komplicerede forhold for dyrkning.
Piennolo Vesuvio, der er ingen over og mange under. Brug den hvis du virkeligt vil imponere dig selv eller dine gæster, vi kalder den tomaternes caviar!
Casa Marrazzo – en sand pioner inden for smag og kvalitet
Cara Marrazzo er en vores foretrukne leverandører på tomater og tomatsaucer af en helt særlig årsag. Casa Marrazzo er symbolet på alt det vi kender fra Italien og alt det som Italien står for; familien, traditionerne og det som italienerne selv kalder for ”italianitá” som på en lidt fordansket måde kan oversættes direkte til ”Italienskhed”.
Exceptionel smag som ikke findes andre steder
Siden 1934 har Casa Marrazzo produceret nogle af de mest eksklusive og mest smagfulde tomatbaserede produkter på markedet – og det er derfor heller ikke uden årsag, at vi af og til kan gå udsolgt af produkterne da de produceres i begrænsede mængder og mindre batches – årsagen hertil er enkel, der findes bare ikke nok råvarer der går igennem nåleøjet hos Casa Marrazzo.